23948sdkhjf

Torben Blåholm om hektisk tid: Det kunne ikke være landet bedre

For snart to uger siden måtte Torben Blåholm begære sin virksomhed, Blaaholm A/S, konkurs efter nogle hårde måneder under coronakrisen.

Konkursbehandlingen har betydet, at livsværket nu er blevet splittet op i fire dele, som hver især har fundet ny ejer. Og det glæder grundlæggeren, at divisionerne bliver videreført.

- Efter omstændighederne har jeg det rigtig godt. Jeg synes ikke, at det hele kunne være landet bedre, siger Torben Blåholm.

-  Det er nogen, som virkelig kan løfte de forskellige divisioner videre, uddyber han.

Stor indsats fra ledergruppe

Han kalder den seneste tid for ekstrem hektisk, og han mener, at det er de rigtige købere, der er fundet.

- Vi har været med til at sikre rigtig mange arbejdspladser, siger han.

Over halvdelen af de 65 medarbejdere er kommet med videre i nye ejerskaber, og i de seneste 14 dage har Torben Blåholm og ledergruppen knoklet i døgndrift for at få solgt aktiviteterne godt videre.

Han peger på, at ledergruppen har en stor del af æren for, at det er lykkedes at få båret det videre.

I konkursbehandlingen blev divisionen Wind Solutions solgt til Hvide Sande Shipyard, Steel & Service, Robotool købte Blaaholm Automation, Bila overtog service-divisionen, mens Eltronic Group altså erhvervede hard automation-forretningen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438