23948sdkhjf

Danske rensningsanlæg kaster sig ikke over ny mikroplastteknologi

Alfa Lavals membranbioreaktor (MBR)-teknologi opfanger 10 gange mere mikroplast end nuværende løsninger. Alligevel har Alfa Laval endnu ikke solgt et anlæg på det danske marked

Når vi kører på vejene i vores bil, sejler med båden eller børster vores tænder, afgiver dæk, maling og tandpasta masser af mikroplast, der senere ender på rensningsanlægget. Størstedelen af plasten opfanges - men desværre ryger fem procent af mikroplasten ud i danske have, fjorde og åløb.

Også sko og tøj har været udskældt som synderne, ligesom tandpasta, husholdnings- og plejeprodukter og karklude har med-skyld i den mikroplast, der i vandet har skadelig indvirkning på organismerne og økosystemet.

Teknologi vinder ikke frem

Selvom renseteknologien "membranbioreaktor (MBR)" - som Magasinet Plast fulgte, mens det blev afprøvet under projektet ’Plastfri Roskilde Fjord’ i 2018 - har påvist, at problemet kan mindskes, har teknologien endnu ikke vundet indpas som foretrukken rensningsmetode på de danske rensningsanlæg.

Det overrasker og ikke mindst ærgrer projektledes Claudia Sick fra NGO’en Plastic Chance.

- Herhjemme i Danmark renser vi vores spildevand, inden det bliver udledt, men ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fanger de danske renseanlæg ikke alt det mikroplast, der kommer ind med spildevandet ... - Selvom fem procent ikke umiddelbart lyder af meget, så er der tale om så store mængder vand, som løber gennem de danske renseanlæg, at mængden af mikroplast stadig er betydelig stor. Og selvom forskningen endnu ikke tør pege på fatale konsekvenser for miljøet, så er der god grund til at tro, at mikroplast belaster havmiljøet ligeså meget som større stykker plast, forklarer projektlederen.

Renser ti gange bedre

Projektet i Roskilde Fjord og en rapport fra Aarhus Universitet viste, at MBR-metoden renser spildevandet ti gange bedre end den renseteknologi, som de danske renseanlæg benytter sig af i dag.

- Ifølge rapporten var der i gennemsnit 400 mikroplastpartikler per kubikmeter spildevand, som det konventionelle renseanlæg havde renset, mens der i gennemsnit kun var 40 partikler i det vand, MBR-anlægget havde filtreret. Projektet er dermed en stærk indikator på, at MBR kan være et effektivt værktøj i kampen mod mikroplast, som er et voksende problem også herhjemme i Danmark, siger Claudia Sick.

Emmanuel Joncquez, MBR-specialist hos Alfa Laval, siger, at MBR-teknologien som løsning til fjernelse af mikroplast i spildevand så småt begyndt at vinde indpas udenfor Danmarks grænser.

- Vi har blandt andet solgt MBR-anlæg til kunder i Finland og Sverige, og der er en ny vandlovgivning på vej i Schweiz, som også gør MBR-teknologien interessant for virksomheder i alpelandet, siger han og påpeger, at man også mærker interesse for MBR-teknologien til kommunale rensningsanlæg i Danmark.

- Men på grund af manglende nye krav til spildevandsrensning, så har forsyningerne, som ofte driver renseanlæggene, ikke råd til at investere i ny teknologi. Men vi forventer, at de danske myndigheder følger trop inden for de næste par år og begynder at kigge på bedre måder at rense spildevandet for plast på, siger han. 

Fakta

• En undersøgelse, foretaget af Aalborg Universitet og vandfirmaet Krüger for Miljøstyrelsen fra 2016, viser, at vores rensningsanlæg faktisk opfanger 99,7 procent af den mikroplast, der bliver ledt ud med spildevandet fra for eksempel vaskemaskinen.

• Mikroplasten kommer eksempelvis fra større stykker makroplast, som gradvis nedbrydes til mindre stykker, husholdnings- og plejeprodukter samt spildevand fra private boliger og virksomheder, der udleder deres spildevand i havet eller andre vandudløb.

• ’Plastfri Roskilde Fjord’ blev oprettet i samarbejde med Det Økologiske Råd og brancheforeningen Plastindustrien. Sammen testede man renseteknologien fra Alfa Laval.

• Alfa Laval er global leverandør af specialiserede produkter og procestekniske løsninger baseret på virksomhedens kerneteknologier inden for varmeoverførsel, separation og væskebehandling.

• Et nordisk forskningsprojekt har også vist, at fire ud af fem undersøgte muslingearter i Norden indeholder mikroplast. Det kan være skadeligt, da mikroplastpartikler blokerer eller reducerer funktionerne i især mindre havdyrs vitale organer. For eksempel kan mikroplast sætte sig fast i muslingers organer, så de får svært ved at filtrere deres føde, og i fisk kan partiklerne gøre stor skade på gæller eller fordøjelsessystemet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.207