23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sønderjyder overtager Blaaholms robot-forretning

To ud af de fire divisioner hos konkursramte Blaaholm har fået nye ejere. Tidligere i dag fik vind-divisionen ny ejer, og senest har Robotool overtaget automations-afdelingen.

Videreførelsen sker uden medarbejdere, men med uafsluttede projekter, tegningsarkiver, robotter og testanlæg.

- Vi vil færdiggøre de uafsluttede projekter og servicere kunderne ud fra den positive ånd, som har været gældende i Blaaholm, siger administrerende direktør Leif Thomsen, Robotool.

Med overtagelsen får Robotool også fyldt et lille hul i sin ordreportefølje, fordi salget har ligget stille i fire måneder under covid-19.

- Vi får fyldt vores 4. kvartal ud med de uafsluttede projekter, uddyber han.

Stort projektarkiv

De uafsluttede projekter koncentrerer sig i høj grad om plastindustrien. Der er tale om automatisering efter ekstrudering eller støbning.

Plastindustrien er en branche, som Robotool kun har haft få projekter i og oftest senere i processen.

En anden væsentlig del er tegningsarkivet. Det flyttes til Robotools afdeling i Vejen, hvor de igangværende projekter vil blive gennemført fra.

- I tegningsarkivet har vi adgang til 50-75 tidligere projekter med meget fine tegninger, siger direktøren.

- Det gør os i stand til at hjælpe Blaaholms tidligere kunder, hvis de er interesseret i nye anlæg. Vi har overtaget hele arkivet og databasen, og her ligger et meget stort udviklingsarbejde, som kan bruges ved genkøb og service.

Om Robotool

RoboTool A/S er etableret i 2001 i Vejen og har bygget mere end 250 kundespecifikke robot- og automatiseringsløsninger.

Kunderne omfatter blandt andet: Danfoss, Orkla, Hydro, Novo Nordisk, GKN Wheels og Hartmann.

RoboTool A/S opkøbte i 2019 Kirchheiner El-Teknik i Tønder, der bl.a. servicerer Hartmanns fabrikker med optimeringer på produktionsmaskiner. Kirchheiner installerer yderligere egne special maskiner til Hydros Aluminiums fabrikker over hele verden.

Robotool har ialt 43 ansatte - 20 i Vejen og 23 i Tønder. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158