23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lego vokser tocifret i første halvår - direktøren takker holdånden

Klodsgiganten Lego er kommet fornuftigt ud af første halvår af 2020 med en vækst i driftsresultatet på 11 procent sammenlignet med H1 i 2019.

Det fremgår af det regnskab, som Lego Koncernen har lagt frem onsdag formiddag.

I konkrete tal beløber driftsresultatet sig til 3,9 milliarder kroner i årets første seks måneder, mens omsætningen er steget med syv procent til 15,7 milliarder kroner. 

- I løbet af det første halve år så vi fordelene ved vores investeringer i langsigtede vækstinitiativer inden for f.eks. e-handel og produktinnovation, lyder det fra administrerende direktør i Lego Koncernen.

Takker holdånden

Resultatet skal ses i lyset af den allestedsnærværende corona-epidemi, der har været hård ved visse hjørner af erhvervslivet.

Og det er heller ikke gået direktionens næse forbi

- De stærke resultater skyldes en fantastisk holdindsats. Da COVID-19-pandemien lukkede butikker og kontorer, gjorde vores kollegaer alt, hvad de kunne, for at passe på sig selv og hinanden og samtidig bringe leg til børn og familier i hele verden, siger Niels B. Christiansen.

Lego er også vokset på omsætningen, fremgår det i regnskabet. Hele syv procent til 15,7 milliarder kroner, fremgår det af regnskabet.

Det var især vækst i salget i Asien, Kina, Vesteuropa samt Nord- og Sydamerika, der har skabt de gode takter i regnskabet, oplyser koncernen i en selskabsmeddelelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113