23948sdkhjf

Corona-aflyste operationer rammer Coloplast i tredje kvartal

Plastgiganten Coloplast er også blevet ramt af corona-situationen, der blandt andet har betydet fald i ikke-akutte operationer og afvikling af lageropbygning.

Det betyder, at Coloplasts omsætning er faldet fire procent til 4,4 milliarder kroner i tredje kvartal, der dækker april, maj og juni. 

Det fremgår af det regnskab, som Coloplast har lagt frem tirsdag middag.

Koncernens organiske vækst er også faldet med to procent.

Værst er det gået ud over segmentet Urologi, der er skrumpet med 40 procent i kvartalet. Til gengæld er de øvrige segmenter vokset henholdsvis otte procent i Stomi, syv procent i Kontinens og to procent i Hud- og Sårpleje.

Årsagen til dykket i urologi-forretningen skal findes i en lang række aflyste ikke-akutte operationer, primært i USA.

Efterhånden som operationerne blev genoptaget, steg Coloplast urologi-segment også igen: salget i april, maj og juni faldt henholdsvis ‑70 procent, ‑45 procent og -3 procent.

Justerer forvetninger

Kvartalet får Coloplast til at justere ganske lidt på forventningerne til året. Fra at forvente en organisk vækst på fire til seks procent i regnskabsåret 2019/20.

Dette er nu sat fast på en forventning på fire procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094