23948sdkhjf

Første spadestik taget hos Willbrandt Gummiteknik

Egentlig skulle Willbradt Gummiteknik først have startet byggeriet af et nyt domicil til august, men på kun tre uger er det lykkedes at få byggetilladelse fra Faxe Kommune. Det skriver SN.dk.

Læs også: Willbrandt Gummiteknik sætter spaden i jorden til august

Og så er det jo bare med at komme i gang. I går kunne direktør Johnny Frank Anekjær derfor tage første spadestik sammen med borgmester i Faxe Kommune Ole Vive.

- Vi bygger nu, fordi vi ikke har mere lager- og kontorplads i Finlandsgade. Vi investerer et tocifret millionbeløb i de 2.500 kvadratmeter fordelt på to etager, og der vil kunne være 50 ansatte, men vi gør kun klar til 40 personer på første sal. Min frygt er at bygge noget, der er for småt. På lagersiden bygger vi først kun på halvdelen af grunden, og der vil kunne udvides senere i moduler, siger Johnny Frank Anekjær til SN.dk.

Domicilet bygges af Gråkjær Erhverv med arkitekt Martin Mandrup som bygherrerådgiver. Det skal efter planen være klar til indflytning 1. april næste år.

Originalartikel: https://sn.dk/Faxe/Ny-milepael-i-Willbrandts-udvikling/artikel/1334911

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.207