23948sdkhjf

Marts-tal: Industriproduktionen er endnu ikke påfaldende påvirket af corona

De første produktionstal efter indførslen af coronarestriktionerne i Europa og USA viser kun et mindre fald. Vi kan og skal dog forvente langt værre i de kommende måneder. Det skriver Fremstillingsindustrien på sin hjemmeside.

Tal fra Danmarks Statistik viser industriens samlede produktionsindeks faldt med 0,4 pct. i marts.

- Industriproduktionen svinger relativt meget fra måned til måned, så den recession, som danske virksomheder styrer direkte imod, vil vise sig tydeligere i industriproduktionen, når vi kommer et par måneder længere frem, siger Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Fremstillingsindustrien.

- Vi kan glæde os over, at danske fremstillingsvirksomheder undgik at blive slået i gulvet i første runde af coronakrisen. Der er dog stadig mange runder tilbage i den boksekamp, som verdensøkonomien skal have med coronavirus, og med Danmarks store afhængighed af eksportmarkederne kan fremstillingsvirksomhederne vente adskillige ture ud i tovene i den kommende tid, slutter Morten Granzau.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078