23948sdkhjf

Affaldsdirektør vil have den sorte farve ud af emballagen

40 ton hver eneste år. Det er mængden af sorte plastbakker, der ryger til forbrænding på Reno Nord i Aalborg, fordi sorteringsmaskineriets NIR-scanner ikke kan genkende og udsortere sorte bakker.

Det skriver TV2 Nord.

Problemet er, at NIR-scanneren ikke kan modtage returstrålingen fra den sorte farve, og derfor så direktør i Reno Nord Thomas Lyngholm helst, at man helt droppede den sorte farve i emballagen, fortæller han til mdiet.

- Jeg synes i virkeligheden, at det ville være en god ting, hvis vi i højere grad kunne bruge andre farver til at indfarve plastemballage med. Det vil gøre det lettere for vores maskiner at udsortere plasten, siger Thomas Lyngholm.

Andre affaldssorteringsanlæg har allerede knækket koden til den sorte farve og anskaffet sig en maskine, der kan håndtere emballagen. En sådan maskine vil ifølge Thomas Lyngholm betyde en investering på omkring fem millioner kroner.

Kilde: https://www.tv2nord.dk/aalborg/farven-so...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11