23948sdkhjf

Lemvigs net-genavender lander to nye certificeringer

Virksomheden Plastix kunne i midten af januar 2020 annoncere to nye certificeringer.

Lemvig-virksomheden er blevet ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015 certificeret i mekanisk transformation og genbrug af brugte fiskenet og reb fra fiskeindustrien, samt genanvendelse af andre typer brugt og industrielt plastaffald.

Plastix omdanner til daglig brugte fiskenet, -trawl og anden hård plast til plastråvarer. 

Roser fokus på genanvendelse
ISO 14001:2015 giver Plastix kompetencer inden for risikovurdering af miljøforhold, reduktion af miljøpåvirkning og proaktiv implementering af miljømæssige forbedringer.

Det skriver brancheorganisationen Plastinudstrien på deres hjemmeside.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, roser den grønne ambition og indsats hos PLASTIX.

– Genanvendelsen af plast og brugen af genanvendt plast i Danmark skal øges. Indsatsen hos PLASTIX for at implementere høje kvalitets- og miljømæssige standarder er et solidt skridt i den rigtige retning for at gøre produktion af den genanvendte plast endnu stærkere og mere ansvarsfuld, siger miljøpolitisk chef Christina Busk.

Høje standarder for kvalitet og miljø
Miljøledelse efter ISO 14001 giver Plastix et ledelsesværktøj, der understøtter virksomhedens fokus på bæredygtighed og sætter rammen for indsatsen for at forbedre sin miljøpræstation.

– Fokus er nu at fortsætte arbejdet med forbedre vores processer, så ekspertise og bæredygtighed går hånd i hånd. På den måde er vi med til at drive den nye cirkulære plastikøkonomi fremad, afrunder CEO i PLASTIX Hans Axel Kristensen.

Kilde: https://plast.dk/2020/02/plastix-fejrer-...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11