23948sdkhjf

Ny konference tager temperaturen på bioplast

Den 27. februar bliver Bioplastic Conference 2020 afholdt i Industriens Hus i København.

Læs også: Her er de nominerede til Plastprisen 2020

Formålet med konferencen er at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Arrangementet byder på både nationale og internationale talere fra råvareleverandører, plastproducenter, myndigheder og organisationer.

Varm kartoffel
Biobaseret plast, dvs. plastmaterialer fremstillet af fornybare ressourcer såsom sukkerrør og majs. Materialet er allerede en varm kartoffel og bliver diskuteret som en del af den bæredygtig omstilling.

Ligeledes kan biologisk nedbrydelig plast, som er plast, der nedbrydes til naturlige stoffer, være en måde at reducere forurening fra plast, der ikke kan opsamles til genanvendelse.

Læs også: Nuancer søges: Plastindustrien søsætter ny, realistisk kampagne om plast

Både bioplast og bionedbrydelig plast kan i mange tilfælde erstatte virgint plast baseret på råolie, men der findes stadig barrierer ved at skifte fra konventionelt plastmateriale til biobaserede løsninger.

- Biobaserede og bionedbrydelige plasttyper er en væsentlig del af fremtidens bæredygtige plastindustri. Desværre oplever vi, at der er meget forvirring om udfordringerne og mulighederne ved de forskellige materialer, og den forvirring vil vi gerne gøre op med til denne konference, siger Rasmus Grusgaard, innovationskonsulent i Plastindustrien og tovholder for konferencen.

Han tilføjer, at arrangementet samtidig har fokus på at vise nogle af industriens materialenyheder, der kommer til at præge udviklingen i de kommende år.

  • På programmet er bl.a. oplægsholdere fra Bioøkonomipanelet, DTU, BASF, Novo Nordisk og Miljøstyrelsen.
  • Bioplastic Conference 2020 bliver afholdt af Plastindustrien i samarbejde med IDA Polymer, Nordisk Bioplastforening, ATV-SEMAPP og Teknologisk Institut.

Udvalgte programpunkter:

  • What is bioplastic? – Is bioplastic the answer? Hasso Von Pogrell (European Bioplastics)
  • Towards a Danish strategy for Biopolymers, Asbjørn Børsting, Det Nationale Bioøkonomipanel
  • Towards a sustainable future for packaging design and materials, Christina Busk (The Danish Plastics Federation)
  • New bioplastic packaging applications, Dr. Katharina Schlegel (BASF)
  • Bio4Self: Bio-based and Biodegradable self-reinforced composites, Bo Madsen (DTU Wind Energy)
  • Renewable • Reusable • recycable – Bioplastics as part of the circular economy, Eike Langenberg (FKuR)
  • Novo Nordisk approach to bioplastics, Jesper Bøgelund (Novo Nordisk)

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11