23948sdkhjf

Seks millioner i udbytte: Sprøjtestøbte lameller er en god forretning

Man kan næsten sætte sit ur efter væksten i Hjørring-virksomhed

Bundlinjen vokser år for år, der lægges støt og roligt på egenkapitalen, og med ganske små udsving bliver der stille og roligt plads til flere medarbejdere.

Læg dertil, at direktør og eneejer Morten Vejlstrup for andet år i træk kan hente 6 mio. kr. i udbytte.

Kort og godt: Der er ingen tvivl om, at Hjørringvirksomheden med det lidet mundrette navn ScanBelt Modular Conveyor Systems A/S (SMCS) er en god forretning.

Ikke overraskende finder ledelsen da også årets resultat tilfredsstillende.

Selskabets aktiviteter består i at forhandle og sprøjtestøbe plastmoduler til transportbånd, der anvendes på fabrikker verden over. Selskabets produktprogram afsættes gennem et internationalt salgsteam, agenter og samarbejdspartnere.

I et marked med relativt få aktører hører SMCS ikke til de allerstørste, men virksomheden har fundet sig en komfortabel niche.

Det dokumenteres af det nys offentliggjorte regnskab, hvor resultatet efter skat for første gang i den snart 30 år lange historie overstiger 10 mio. kr.

Bruttofortjenesten er vokset fra 56,6 mio. kr. i det forrige regnskabsår til nu 64,5 mio. kr., og i forhold til for fem år siden er bruttofortjenesten i alt vokset med 60 pct.

Anden generation ved roret
Dette års vækst er kommet i hus med en beskeden udvidelse af staben fra 86 til 90 medarbejdere i gennemsnit over regnskabsåret.

Virksomheden var i de første mange år ejet og ledet af Lars Vejlstrup og har igennem tiden troligt leveret solide resultater, og de gode takter er fastholdt med anden generation, Morten Vejlstrup, ved roret.

For det kommende regnskabsår forventer selskabet at fastholde den positive udvikling, og der ”arbejdes til stadighed med projekter omkring forøgelsen af produktionskapaciteten”, hedder det i ledelsesberetningen.

Scanbelt Modular Conveyor Systems A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 62,5 56,6
Resultat af primær drift 14,9 13,0
Resultat før skat 14,0 12,2
Årets resultat 10,9 9,5
Balancesum 78,9 71,7
Egenkapital 35,1 30,2
Antal ansatte 90 84
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2019
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093