23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Amerikanere køber sig ind i Addifab

En amerikansk kapitalvirksomhed har investeret en sum penge i Jyllinge-virksomheden Addifab, der står bag konceptet Freeform Injection Moulding (FIM), der med 3D-print laver støbeforme i plast. 

Virksomheden bag investeringen er Diamond Edge Ventures Inc., (DEV), der er en amerikansk investeringsafdeling under Mitsubishi Chemical Holding Corporation (MCHC).

Plastforum.dk har spurgt direktør i Addifab US Carsten Jarfelt om, hvor stor investeringssummen er, men det ønsker ledelsen ikke at melde ud (endnu).

- Derom er der tavshed, men et godt beløb og endnu bedre, en god medspiller, siger Carsten Jarfelt til Plastforum.dk

Investeringen betyder desuden, at den amerikanske virksomhed nu får en plads i Addifabs bestyrelse, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Makkerskab blev til investering

Den danske og amerikanske virksomhed har arbejdet sammen i en længere periode, og investeringen er en naturlig forlængelse af det samarbejde, fortæller Lasse Staal, der er administrerende direktør i Addifab.

- Samarbejdet med MCHC vil styrke vores Freeform Injection Platform og accelererer den nye teknologi, siger Lasse Staal.

AddiFab udvikler 3D-printere, software og materialer til brug for virksomheden, der arbejder med støbninger. Virksomhedens flagskib – Freeform Injection Moulding – er en teknologi til 3D print af støbeforme i plast, der kan bruges i eksempelvis metalindustrien. 

Addifab er grundlagt i Jyllinge og har også kontor i Silicon Valley.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095