23948sdkhjf

Salling Plast rykker rundt i toppen

Den over 50 år gamle virksomhed Salling Plast, Ranum, går sommeren i møde med en rokade i ledelsen.

Efter en overtagelse af aktiemajoriteten har den nye ejer, Geert Winther Skovsgaard, i juli sat sig øverst i direktionen, mens Franz Cuculiza (Aage Vestergaard Larsen) er indsat som ny bestyrelsesformand.

Geert Winther Skovsgaard har siden overtagelsen af Salling Plast pr. 1. april 2019, selv siddet som formand i bestyrelsen. Men da den nu tidligere direktør, Mogens Stentebjerg, ønskede at gå på pension, var der kun een vej frem, fortæller Geert Winther Skovsgaard.

- Mogens har siddet på direktørposten, siden vi i september sagde farvel til den daværende direktør. Men vi har hele tiden vidst, det var en midlertidig løsning og af respekt for Mogens' ønske om at nyde sit otium, har jeg valgt at smøge ærmerne op og tage posten selv. Salling Plast og medarbejderne har brug for stabilitet i den øverste ledelse, så der er ingen udløbsdato på min stilling som direktør, fortæller den erfarne plast-mand, Geert Winther Skovsgaard.

Stifterfamilie stadig på banen
Salling Plast har været familieejet siden starten i 1967. En del af 3. generation af stifterfamilien ejer i dag 1/3 af Ranum-virksomheden, mens Geert Winther Skovsgaard ejer 2/3.
Virksomheden startede som en enkeltmandsvirksomhed, og beskæftiger over 100 medarbejdere i Danmark samt 50 mand på en fabrik i Hviderusland.
Fabrikken producerer blandt andet rørtyper i plast, plastkapper samt en lang række specialprodukter til Industri og Aqua kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079