23948sdkhjf

Strategiske uenigheder: Dansk Affaldsforening mister direktør

Bestyrelsen og direktøren har set forskelligt på foreningens strategiske udvikling.
Charlotte Fischer stopper som direktør i Dansk Affaldsforening efter knap et år på posten.

- Charlotte og bestyrelsen ser forskelligt på foreningens strategiske udvikling. Så på trods af et godt samarbejde med Charlotte må vi konstatere, at de strategiske ender ikke kan mødes med hende som direktør, siger Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening.

Charlotte Fischer ærgrer sig over at stoppe i foreningen, men har sat stort pris på arbejdet med affaldsområdet og medlemmernes arbejde med cirkulær økonomi.

- Affaldssektoren er en sektor båret af ildhu og faglig stolthed. Det har været en stor fornøjelse at være en del af, men jeg må også konstatere, at bestyrelsen og jeg ikke deler blik på den fremtidige strategi for foreningen. Jeg ønsker alle de gode mennesker i sektoren et stort held og lykke med de fremtidige udfordringer, siger Charlotte Fischer.
Foreningens politiske chef Mikkel Brandrup er konstitueret direktør indtil videre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156