23948sdkhjf

Ulstrup: Plastens image lider under uvidenhed

Søren Ulstrup er meget optaget af manglen på plastelever.

Som man kan læse andetsteds på Plastforum.dk, ligger udfordringen med manglen på plastmagerelever, administrerende direktør for Ulstrup Plast, Søren Ulstrup, meget på sinde.

Han er ikke i tvivl om, at plastens image er én af årsagerne til det faldende optag på plastmageruddannelsen.

Derfor bliver Søren Ulstrup - med egne ord - ”så træt”, når han hører garvede politikere udtale sig om udfordringer med plast på et forkert grundlag.

- Det er så nemt for politikerne at kritisere. Specielt når en stor del af dem ignorerer fakta. For det første bliver vi nødt til at skelne imellem, om vi taler affald eller om vi taler plast. Vores affaldsløsning er splittet i atomer - det er faktisk en kæmpe stor del af problemet, siger han og fortsætter:

- Dernæst skal vi have alle aspekter med, når vi taler plast i forhold til andre materialer. Plast er et langt mere fleksibelt materiale end alternativerne, det er langt nemmere at genanvende end alternativerne, og vi har netop påvist, at den ofte udskældte plastikpose er langt mere bæredygtig end alternativerne. Alligevel skal vi igen og igen lægge øre til, at det er plast, der er problemet, siger Søren Ulstrup.

- Vi sparer miljøet for 2,5 kg CO2 hver gang, vi producerer et kg plast i stedet for et kg alternative materialer. Og kun fem procent af verdens råolie går til produktion af plast. De resterende 95 procent går primært til transportbranchen. Hvorfor er der ingen politikere, der fortæller de historier?, spørger formanden for Plastindustrien retorisk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062