Rotationsstøberen Dan Hill Plast i Hornsyld har netop afsluttet en opgave af de mere specielle.
De har leveret 32 såkaldte kvindeurinaler, der har prydet det netop overståede Distortion i København, og også skal ud at stå ved Street Food på Refshaleøen samt på årets Roskilde Festival og Smukfest.
Det oplyser Dan Hill Plast i en pressemeddelelse.
Perfekt til plast
Kvindeurinalet er udviklet i samarbejde mellem Dan Hill Plast og arkikterne Gina Terry Carolina Périer og Alexander Højland Egebjerg fra firmaet Lapee International Aps.
Urinalerne er s-formede og rummer tre aflukker, hvori der hvert sted er placeret et urinal uden toiletbræt, hvor kvinden kan skræve hen over og træde af på naturens vegne.
Direktør i Dan Hill Plast Peder Madsen kunne hurtigt se, at emnerne egnede sig til fremstilling i plast, og at rotationsstøbning ville være den ideelle fremstillingsproces.
Støbningen foregår ved, at farvet granulat hældes i en form, der varmes op, mens den roterer. På den måde fordeler den smeltede plast sig jævnt formen og giver produktet en ensartet overflade og jævn tykkelse.
|
Ideen bag Her oplevede de, at mens mænd hurtig kunne stille tissetrangen på talrige pissoirs, så skulle kvinder så i lange køer til toiletter eller tisse bag buske. Og dermed var ideen til en tilsvarende hurtig løsning til kvinder født. |
