23948sdkhjf

Nyt æresmedlem i Plastindustrien

Flemming Grunnet, der er medejer af både Primo Holding og Inter Primo, er blevet udnævnt som æresmedlem i Plastindustrien.

Det oplyser brancheorganisationen.

Æresmedlemskaber tildeles personer, der har investeret betydelige mængder tid på at være en forbilledlig ambassadør for plastbranchen, står der i begrundelsen.

Flemming Grunnet har tidligere været formand for Plastindustrien og har 60 års jubilæum i Primo-koncernen i år.

- Udover at sikre en succesrig og uafhængig familievirksomhed, har han gennem årene altid haft en markant stemme i samfundsdebatten indenfor såvel som udenfor plastverdenen, sagde Søren Ulstrup, formand for Plastindustrien i sin tale, før prisen blev overrakt.

Primo beskæftiger over 900 medarbejdere, og har 14 produktionsselskaber i Rusland, Finland, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Polen og Kina.

Udover ejerskabet af virksomheden sidder Flemming Grunnet fortsat for bordenden som formand i, hvad der i dag er Nordeuropa’s største virksomhed indenfor ekstrudering af kundetilpassede bløde og hårde plastprofiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125