23948sdkhjf

Mild vinter luner hos Rias

Plastproducenten omsatte for 132,4 mio. kr. i første halvår af 2018/2019 svarende til en vækst på 9,7 pct. sammenlignet med året før.

- Første halvår har samlet set været tilfredsstillende og med en positiv udvikling i forhold til første halvår 2017/2018, både på top- og bundlinjen. Første halvår i 2018/2019 blev også vort hidtil bedste resultat siden krisen i 2008. En mild vinter og en bredere funderet ordreindgang har tillige bekræftet de tiltag og løsninger, vi har igangsat. I halvåret har vi afviklet flere store engangsprojekter, der bidrager positivt til omsætningen, siger direktør Henning Hess i en kommentar til regnskabet.

Udover den milde vinter har også en voksende eksportandel bidraget positivt til væksten i omsætningen i Byggeridivisionen.

I Industridivisionen har både hjemmemarkedet og eksportmarkedet vist ”behersket” vækst – både når det gælder halvfabrikata og forarbejdning.

I andet halvår af 2018/2019 forventer Rias en positiv omsætningsvækst, og derfor kalkulerer man stadig med et ebit på 8,5-10,0 mio. kr. for hele regnskabsåret.

Rias A/S
mio. kr. 1. halvår 2018/19 1. halvår 2017/18
Nettoomsætning 132,3 120,7
Resultat før finansielle poster 1,9 1,1
Resultat før skat 1,7 0,7
Årets resultat 1,3 0,7
Balancesum 205,1 199,2
Egenkapital 161,8 160,1
Antal ansatte 99 96
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2019

Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125