23948sdkhjf

Teknikaliteter bag stor stigning i antallet af konkurser

I april i år måtte 971 virksomheder dreje nøglen om og gå konkurs. Samme måned sidste år skete det for 448 virksomheder, og det giver en stigning i antallet af konkurser på 116,7 procent fra 2018 til 2019.

Det bringer det samlede antal konkurser for 2019 op på 3400 mod 1849 i samme periode sidste år.

Det viser tal fra data- og analysevirksomheden Experian, som Dansk Erhverv har set på. 

Men ifølge Dansk Erhverv bunder en del af stigningen i teknikaliteter og ikke, at flere er blevet dårligere til at drive forretning.

- Så mange konkurser har vi aldrig før oplevet i årets første fire måneder. Den kraftige stigning skyldes dog teknik vedr. lovgivning om registrering af reelle ejere. Erhvervsstyrelsen oversendte i november sidste år ca. 7.500 selskaber til skifteretterne med henblik på tvangsopløsning, fordi selskaberne ikke fulgte lovgivningen om at have registreret deres reelle ejere. Skifteretterne har nu udråbt konkursdekreter for mange af virksomhederne – det er en stor del af forklaringen på de mange konkurser i 2019, siger Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv.

Undersøgelsen viser, at det er hovedstaden, der står for de fleste konkurser, med 2,38 konkurser for hver 1.000 aktive virksomheder.

Der er også store brancheforskelle at spore. Indenfor transport gik tre virksomheder konkurs for hver 1.000 aktive virksomheder i april 2019.

I kategorien fremstillingsvirksomheder er der sket en stigning fra 0,85 konkurser pr. 1.000 virksomheder i april 2018 til 1,39 pr. 1.000 virksomheder i april 2019. Det svarer til en stigning på 64,3 procent. 

Kilde: https://www.danskerhverv.dk/siteassets/m...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078