23948sdkhjf

Producent af sprøjtestøbemaskiner underskriver cirkulær plastaftale

Som en af de første virksomheder inden for produktion af sprøjtestøbemaskiner har prodcenten Engel Østrig underskrevet en aftale om at engagere sig i Ellen MacArthur fondens ”New Plastics Economy.”

Det oplyser Engel i en pressemeddelelse. 

Formålet med initiativet er at oprette et fællesskab, der skal sørge for, at plastmaterialer indgår i lukkede kredsløb.

Ud over Engel har 350 andre virksomheder, universiteter og organisationer forpligtet sig til aftalen.

- Som medlem af den internationale plastindustri er vi ikke kun ansvarlige for vores egne produkter, men også for de produkter, der produceres på vores maskiner, understreger Dr. Stefan Engleder, der administrerende direktør for ENGEL koncernen med hovedkontor i Schwertberg, Østrig.

2025-mål
Initiativet, der blev grundlagt i 2018, har til formål at fjerne unødvendig emballage og sørge for at al plastemballage genvindes, genbruges eller komposteres inden 2025.

Hvert medlemsfirma er forpligtet til at opsætte individuelle mål og regelmæssigt rapportere til Ellen MacArthur fonden om deres fremskridt.

 Ellen MacArthur fonden

  • Fonden er en af verdens førende drivkræfter for cirkulær økonomi.
  • Siden organisationen blev grundlagt i 2010 af den britiske sejler Ellen MacArthur, har den arbejdet for en bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156