23948sdkhjf

Brand i sønderjysk plastfabrik

Natten til tirsdag har brandvæsnet fået kontrol over flammerne i en bygning i Tinglev i Sønderjylland.
Det oplyser vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi natten til tirsdag.  

Det er tale om en bygning der tilhører fabrikken Polyloop, der arbejder med genanvendelse af plastik, skriver Jydske Vestkysten. 

Branden udviklede så kraftig røg, at beboere i området mandag aften blev opfordret til at lukke vinduerne og holde sig indendørs. 

- Ilden bredte sig på et tidspunkt også til en nabobygning, fortæller vagtchefen. 

Der er ingen meldinger om personskader som følge af branden, men det brændende plastikmateriale udviklede ekstra tyk og sundhedsskadelig røg. 

- Der er stadig røg, men den stiger lige op i luften, fordi der ikke er nogen vind, siger vagtchef Henrik Sønderskov. 

Den kraftige røg fra bygningen fik Banedanmark til at indstille togdriften mellem Tinglev og Sønderborg i flere timer. 

Vagtchefen oplyser, at der natten til tirsdag igen er åbnet for togtrafikken mellem de to byer. 

Årsagen til branden er endnu ukendt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093