23948sdkhjf

Europæisk plastpris glippede for begge danske kandidater

Begge danske bud på at tage den europæisk plastpris måtte gå tomhændet hjem fra prisshowet Plastics Recycling Award Europe 2019 torsdag aften i Amsterdam.

Miljøpolitisk konsulent i Plastindustrien, Christina Busk, var nomineret i kategorien Plastic Recycling Ambassador of the Year.

Men den blev i stedet snuppet af belgisk fødte Gian De Belder fra firmaet Procter & Gamble, der står bag brands som Pantene, Ariel, Pampers med flere.

De Belder er i front for koncernens bæredygtighedsprojekt, der blandt andet arbejder med at optimere sorteringen af virksomhedens PET-emballage efter brug. Desuden arbejder han med at udvikle vandmærker og sporing af virksomhedens produkter. Det er på den baggrund, at han blev udråbt som vinder af juryen.

Pris til drænsystem
I kategorien ”Building and construction product of the year’ var Karup-virksomheden Danrec nomineret for produktet Danbord, der er lavet af genanvendt plast. Pladerne bruges blandt andet i konstruktioner af legepladser og skatebordramper, eller i den skridsikre udgave som bund- eller køreplader på eksempelvis byggepladser og festivalområder.

Også de måtte se sig slået på målstregen. Her var det i stedet produktet MPO Easy Channel drænsystem fra tyske Multiport GmbH, der tog prisen. Produktet er lavet af genanvendt HDPE- og PP-emballager.

Se alle vinderne her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172