23948sdkhjf

Radikal profil på besøg hos Jackon

Karen Melchior, EU- og folketingskandidat samt medlem af Københavns Borgerrepræsentation for de Radikale, besøgte mandag d. 4. marts 2019 Jackons fabrik i Hedensted.

Virksomheden producerer isoleringsmaterialer til fundamenter, tage og facader i EPS (ekspanderet polystyren).

Formålet med besøget var blandt andet at give Karen Melchior et indblik i, hvordan EPS kan bruges i byggeriet og hvordan danske EPS-virksomheder i praksis arbejder med forhindre EPS-udslip fra produktionen til naturen. Tiltag som kan danne inspiration for byggebranchen såvel som andre brancher, der anvender EPS.

- Vi har lagt en del ressourcer i at forebygge, at EPS kommer på afveje. Når der er tale om et materiale, som består af 98% luft, så kan det blæse væk, hvis man ikke tænker sig om. Men det er ikke særlig svært at forebygge. I Skandinavien deltager vi aktivt sammen med resten af branchen om at finde gode løsninger, der forhindrer, at EPS’en ender de forkerte steder. Og i Jackon har vi en klar holdning til det arbejde. Dare to Share, siger Anders Evendorff Sørensen, Kvalitets- og Miljøchef for Jackon Skandinavien.

Ser et potentiale
Som led i besøget fik Karen Melchior mere at vide om EPS som materiale og dets mange anvendelsesmuligheder, Jackons historie og ikke mindst en rundvisning i produktionen.

- Jeg ser et potentiale for mere genbrug, hvis vi får fjernet nogle af de politiske eller bureaukratiske forhindringer, f.eks. fejlagtig klassifikation, som alene småt brændbart når EPS kan og bør genbruges. Det er tydeligt, at Jackon og resten af EPS-branchen tager dette alvorligt og de har mange relevante bud på, hvordan EPS i naturen kan forebygges. Både fra deres egen produktion, men også i byggeriet. Det håber jeg kan bidrage til nogle standarder, som kan bruges ikke bare nationalt men også ude i Europa, siger Karen Melchior.

Besøget hos Jackon blev afviklet i samarbejde med EPS-branchen, som er en del af Plastindustrien.

Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen, er glad for interessen for branchen. For der er mange myter og misforståelser om EPS. Hvis de for lov at stå uimodsagte, så vil branchen kommer under pres, men samfundet vil også træffe beslutninger, der ikke har nogen miljøgevinst.

- Det er dejligt, at Karen Melchior er åben for dialog om EPS og lytter til de erfaringer, som vi har med at forebygge, at det ender de forkerte steder. Som branche har vi rykket os meget de senere år – både ift. genanvendelse og ift. samfundsansvar. De to emner går også hånd i hånd, der er god fornuft i at indsamle og genanvende EPS’en. Så også derfor skal det ikke ende i naturen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594