23948sdkhjf

Blaaholm satser på robotter til plastindustrien

Den vestjyske producent af specialmaskiner Blaaholm A/S går ind i 2019 med et knivskarpt mål om at satse på automationsløsninger til plastindustrien.

Det fortæller direktør Torben Blaaholm, der netop har præsenteret virksomhedens regnskab for 2018.

- I 2019 forventer vi en omsætning på 110 millioner kroner svarende til en vækst på 15 procent, og vi forventer en markant stigning i indtjeningen, slutter Torben Blaaholm.

Ikke tilfreds med resultat
Blaaholms omsætning for 2018 steg til 95 millioner kroner, hvilket er ni millioner kroner bedre end regnskabsåret 2017.

Til gengæld landede resultatet før skat på 900.000 kroner, og selvom det er en markant forbedring fra minus to millioner kroner i 2017, huer 2018-resultatet ikke direktøren.

- Jeg finder udviklingen tilfredsstillende, men resultatet er utilfredsstillende. Vi har været udfordret med stigende materialepriser på eksempelvis stål i 2018, fortæller Torben Blaaholm.

Om Blaaholm A/S

  • Blaaholm blev grundlagt i 2005.
  • I 2011 blev det omdannet til aktieselskab med professionel bestyrelse og fik i den forbindelse navnet Blaaholm A/S 
  • Virksomheden opkøbte ScanRobot i 2016 og udvidede deres forretningsområder med automation og robotteknologi.
  • Blaaholm A/S sælger til USA, Canada og det europæiske marked
  • I 2017 rundede virksomeden 75 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111