23948sdkhjf

Plastix skal rydde op med de store drenge

Træder ind i globalt fællesskab for indsamling af havplast

Den danske plastgenanvendelsesvirksomhed Plastix, der genanvender fiskenet og andet plastaffald fundet i havet bliver nu en del af det omfattende Oceanworks Marketplace Partnerskab.

I dag lander cirka otte millioner tons plast lander årligt i verdenshavene. De omfattende mængder ødelægger marine økosystemer, og eksperter vurderer at det tager 400 år at nedbryde den plast, som årligt ender i havene.

- Jeg er stolt over at Plastix nu også bliver en del af Oceanworks Marketplace. Det bidrager til et bæredygtigt globalt marked for plast og vil flytte grænserne for ansvarlig fremstilling som beskrevet i SDG 12. Det vil gøre at grøn plast, som led i den nye plastøkonomi, bliver en del af den cirkulær økonomi, siger Hans Axel Kristensen, CEO Plastix.

Hos Oceanworks, glæder man sig over at Plastix nu bliver en del af det store netværk.

- Vi er glade for at Plastix også bliver en del af Oceanworks Marketplace. Ved at Plastix bliver en del af Oceanworks Marketplace udvides omfanget af verificerede materialer og producenter af grøn plast. Det er nøglen til at vi får ryddet op i verdenshavene, siger Rob Ianelli, der er administrerende direktør for Oceanworks Inc.

i løbet af de seneste fem år har Plastix udviklet en teknologi, der sikrer genbrug af plastikfibre efter brug og stiv plast. Plastix har en årlig produktionskapacitet på 12.000 tons og er ved at udvide til en kapacitet på 30.000 tons om året.

Fakta

  • I Oceanworks Marketplace Partnerskab samarbejder medlemmerne om at fjerne to millioner tons havplast og sikre at det i stedet omdannes til bæredygtige produkter. 
  • Bag Oceanworks Marketplace Partnerskab står Oceanworks, en organisation, der siden 2016 har arbejdet for at samle den globale værdikæde - producenter, mærker og forbrugere - inden for genanvendelse af havbaseret plastaffald.
  • Genanvendt havplast kan anvendes i en bred vifte af produkter - alt fra lynlåse og knapper til stof, bæretasker, kreditkort, solbriller, kølere og meget mere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125