23948sdkhjf

Det første produktionsudstyr er landet hos Quantafuel

Mandag ankom den første hovedkomponent til byggepladsen i Skive, hvor Quantafuel Skive ApS er ved at opføre et anlæg, der kan genanvende plastaffald til syntetisk brændstof (recycled Low-carbon fuel).

Leverancen til anlægget indeholder 16 containere som er en af de mange anlægsdele, der skal få anlægget til at køre, når driften går i gang til sommer.

- Vi har været i gang siden foråret med byggeriet af produktionshallen, så det er en stor ting for os, at vi endelig er klar til at modtage dele af det anlæg, hvor det hele kommer til at ske, siger Rasmus Hvid Kærsgaard, der er direktør i Quantafuel Skive ApS .

Fra plast til syntetisk brændstof
Byggeriet af hallen gik i gang i april. Nu er væggene rejst og klar til at rumme fire proceslinjer, hvor plastaffald via pyrolyse (kemisk spaltning ved at tilføre varme), katalyse og destillering skal genanvendes til syntetisk diesel, der kan bruges til brændstof.

Den første del af anlægget kom fra Kina, og resten af anlægget skal stykkes sammen af maskiner fra blandt andet Norge, Sverige, Schweiz og Danmark for til sidst at udgøre én samlet produktionsenhed.

- Det kan til tider godt give grå hår i hovedet at skulle samle så mange anlægsdele og få dem til at spille sammen. Men når er man first mover på en ny teknologi, skal man bare finde ud af det, for der kommer ingen og gør det for os, siger Rasmus Hvid Kærsgaard.

Anlægget går efter planen i drift omkring slutningen af maj.

Om Quantafuels anlæg

  • Anlægget genanvender ikke genanvendeligt plastaffald til syntetisk diesel ved at varme affaldet op til gas-form og kondensere den til en væske, der omdannes til syntetisk brændstof.
  • Anlægget får til en start kapacitet til at genanvende 60 ton plast pr. døgn. Direktøren håber at kunne bygge til og tredoble den kapacitet inden 2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109