23948sdkhjf

Som ventet: Strategi lægger øget ansvar på skuldrene af producenter

"Plastik uden spild" lægger som ventet op til et større producentansvar: Der indføres udvidet producentansvar for emballage fra 1. januar 2025.

Dykker man ned i den netop frigivne plasthandlingsplan, skal man som plastproducent af engangsemballage pudse brillerne en ekstra gang under punkt syv.

Punktet indeholder et initiativ om udvidet producentansvar for emballage, præcis som det var ventet i handlingsplanen. 

"Producentansvaret skal fremme miljørigtigt design af emballager, herunder plastikemballage, samt sikre at emballage genbruges og genanvendes", lyder det.

Der indføres dermed et udvidet producentansvar for emballage fra 1. januar 2025. Producentansvaret skal fremme miljørigtigt design af emballager, herunder plastikemballage, samt sikre at emballage genbruges og genanvendes

Videre skriver ministeriet:

"Der er en voksende bevidsthed om plastik i danske virksomheder, som bør udnyttes til at finde mere cirkulære løsninger, der øger genbrug og genanvendelse og mindsker unødvendigt forbrug af plastik.... EU-kommissionens samlede mål er at øge efterspørgslen efter genanvendt plastik i EU med 10 mio. ton i 2025. På opfordring af Dansk Industri har en række danske virksomheder meldt mere end 200.000 tons ind. Det er dobbelt så meget, som Danmarks befolkningsmæssige andel i forhold til at nå EU-målet."

Vi er med andre ord godt på vej.

Ministeriet understreger i planen, at der er flere eksempler på, at virksomheder allerede tager ansvar for, at de produkter, de markedsfører, også kan genbruges og genanvendes i lukkede kredsløb. F.eks. som man ser det med pantsystemet.

Udover producentansvar for emballage, skal der ske en reduktion af den engangsplast, der bruges ved større arrangementer.

"Kommunernes muligheder for at regulere engangsplastikforbrug i forbindelse med godkendelse af afholdelse af større arrangementer kortlægges. Der udarbejdes desuden et idékatalog over mulige tiltag, som kan anvendes til at reducere engangsplastikforbrug. Dette kan f.eks. være opsætning af vandfontæner ved større events," lyder det i planen.

Læs hele plaststrategien "Plastik uden spild" her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094