23948sdkhjf

Jysk firma laver flasker om til støjværn

Et nyt dansk-schweizisk samarbejde skal omdanne genanvendte PET-flasker til lyddæmpende installationer i alverdens storrumskontorer.

Det danske bidrag kommer fra Boye Inventar der fra produktionen i Langå, laver inventar til kontorfaciliteter. De oplever stigende efterspørgsel på løsninger, der kan dæmpe lyde fra kopimaskinen, telefonsamtaler og høje hæle over parketgulv.

– En øget efterspørgsel har fået os til at afsøge markedet for samarbejdspartnere på netop dette felt. Vi er ikke en virksomhed, der er specialister i akustik. Derfor har vi fundet en partner, som rent akustikmæssigt levere høje standarder og produkter, og som vi bliver officiel repræsentant for i Norden, fortæller byggerådgiver i Boye Inventar Torben Bach Jensen.

Sammen med partneren i Schweiz har de udviklet en serie paneler de kalder Echo Jazz, der består af genanvendte plastmateriale.

– Echo Jazz er hovedsageligt fremstillet af PET-flasker, det vil sige flasker, som bliver fisket op fra verdenshavene og fra affaldsbjerge rundt om i verden. Det er et produkt, som går i hånd med bæredygtighedsbølgen, forklarer Torben Bach Jensen.

De har bearbejdet materialet til at være brandhæmmende, så det kan bruges til inventar. Samtidig kan det nedsætte støjniveauet med 95 procent, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157