23948sdkhjf

Fremtiden er støbt i polycarbonat

Bodum køber ind til en ny type produktion i Portugal

Den danske producent af bolig- og køkkenudstyr har netop købt en fabrik i Portugal, der skal sætte gang i et eventyr lavet af polycarbonat. Hermed er det første gang, at Bodum skal arbejde i det materiale.

Det skriver designbase.dk i følge Bodum. 

- Det er jo ikke for at trænge glas ud ad markedet, men vi ser et andet forbrugsmønster i dag, hvor der er behov for produkter i polycarbonat. Det kan være glas fremstillet i det klare plastmateriale til stranden, båden og campingvognen, og det kan være indsatserne til vores Chambord kander til brug i restauranter, hvor glasset ofte lider en lidt hård medfart, fortæller administrerende direktør Jørgen Bodum, der er søn af virksomhedens to grundlæggere.

Stål og polycarbonat
Opkøbet bliver Bodums anden produktionsfacilitet i Portugal. Den første åbnede i 1987.

På den nye fabrik i Portugal er der foreløbig opstillet ni gigantiske maskiner, men inden årets udgang vil antallet være 20, skriver designbase.dk.

Den nye matrikel ligger i Aveiro og måler på nuværende tidspunkt 2000 kvadratmeter. Men allerede i begyndelsen af 2019 udvides den til 6000 kvadratmeter.

- Tondela vil vi fremover koncentrere os om at producere stempelkander i stål med stålrammer samt andre stålprodukter, mens man i Aveiro skal producere alle kunststofkander samt alle Bodums produkter i polycarbonat - især bægre til stempelkander men også en række nye wellness-produkter samt dobbeltvæggede glas, fortæller Jørgen Bodum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062