23948sdkhjf

Dencam oven på efter brand

Hjælp fra tyske kolleger og en gammel fræser har hjulpet den fynske virksomhed gennem en svær tid

I august blev kompositvirksomheden Dencam ramt af en brand, der ødelagde en af virksomhedens store fræsemaskiner.

Læs også: Får tysk assistance efter brand

Ifølge Fyens.dk har virksomhedens produktion ligget stille i seks-syv uger. I den periode har virksomheden fået hjælp fra en tysk virksomhed.

- Nu er vi oppe at køre for fuld skrue igen. Vi er kommet igennem branden med skindet på næsen. Det er lykkedes at undgå forsinkelser, og det er vi selv ret stolte af. Vi har beholdt kunderne, og det var sådan set det vigtigste. Og så har vi undgået at skulle fyre folk, siger administrerende direktør Jens Andersen til Fyens.dk.

Samtidig er en helt ny fræsemaskine til 10 mio. kr. på vej. Den kommer dog først til foråret, og indtil da har Dencam en midlertidig løsning.

Skæbnen ville nemlig, at Jens Andersen i januar købte en gammel fræser, som skulle bruges som reservedele til virksomhedens øvrige maskinpark. Den er nu blevet sat op og skal hjælpe Dencam, indtil den nye fræser bliver leveret.

Originalartikel: https://www.fyens.dk/faaborg-midtfyn/Faaborg-fabrikken-Dencam-koerer-igen-efter-voldsom-maskinbrand/artikel/3298165

Mere om: Dencam
Hold dig opdateret med PlastForum DK
Kommentarer (0)