23948sdkhjf

Første genanvendelige kødbakke går i handlen

De første bakker er i kølediskene fra uge 41.

Det er fem måneder siden, at Rema1000 meldte ud, at de ville igangsætte en omlægning hen mod at alle deres kødbakker i fremtiden vil være af genanvendt plast.

Selvom processen omkring det cirkulære kredsløb ikke er færdigudviklet, er de første genanvendelige PET-kødbakker klar i butikkerne fra uge 41. Det første varenummer bliver 1 kg hakket dansk oksekød fra Himmerlandskød, oplyser supermarkedet i en pressemeddelelse. 

- Det er selvfølgelig kun første spadestik, men indtil videre må vi bare rose vores samarbejdspartnere Færch Plast og Himmerlandskød for deres hårde arbejde. Færch Plast har været hurtige til at producere kødbakkerne, og Himmerlandskød har været lige så hurtige til at teste, at de nye kødpakker kan holde på kødets holdbarhed som almindelig plast (...), siger Jonas Garly Sørensen, Kategorichef i REMA1000.

Målet er 55 mio. kødbakker
Selvom plastforurening er en af de største miljøsyndere, er det kun 15 procent af al husholdningsemballage, der bliver genanvendt. REMA1000 satser på at gøre det nemmere for forbrugerne at sortere bakkerne til plast.

 - (...) Når plastemballager bliver penge værd, så bliver det mere interessant for alle at få dem samlet sammen. Forbrugeren skal kunne købe kød med god samvittighed og vide, at emballagen er fremstillet af genanvendt plast, de bare skal smide i deres affaldssortering. Det er et fælles ansvar, at det kun er 15 procent af plastikemballagen fra husholdningen, der bliver genanvendt. Derfor skal vi over tid omlægge hele vores produktion af mere end 55 millioner kødbakker, så kunderne i fremtiden kun kan købe kød i genanvendelige kødbakker, siger Jonas Garly Sørensen.

PET-kødbakkerne er discountkædens største plastinitiativ til dato. Målet er at få forbrugerne til at genanvende deres kødbakker på samme måde, som de genbruger plastikflasker.

 Rema1000 har planer om, at kæden om et år kun sælger kød, fisk og fjerkræ i bakker lavet af plasttypen PET, der kan genanvendes igen og igen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157