23948sdkhjf

Dansk deltagelse til World Cleanup Day

Verden mødes for at rydde naturen for skrald. Danmark er repræsenteret som samarbejdspartner.

I dag er udråbt til World Cleanup Day, hvor visionen er at samle fem procent af verdens befolkning, fordelt over 150 lande til at deltage i den globale oprydningsdag.

Ambitionen for dagen er ikke blot at rydde op, men også at engagere danske befolkning til at tage større ansvar i forhold til at forebygge affald i havet og i naturen generelt.

I Danmark er det miljøorganisationen Plastic Change, der koordinerer den lokale indsats, og Plastindustrien er med som en af de officielle samarbejdspartnere.

– Vi har i forbindelse med World Cleanup Day naturligvis et særligt fokus på plast, da det er et værdifuldt materiale, som naturligvis skal ikke ende i havet eller i skoven. Vi har derfor valgt at engagere os aktivt i World Cleanup Day, som både medvirker til at fjerne affald fra naturen, og samtidig skaber arrangementet en øget bevidsthed i befolkningen om, at vi død og pine skal blive bedre til ramme en skraldespand, når vi færdes udendørs, siger  Thomas Drustrup, der er administrerende direktør i Plastindustrien.

Opfordring til medlemmerne
I praksis vil Plastindustriens sekretariat deltage i oprydningsaktiviteter forskellige steder i landet den 15. september og samtidig opfordrer brancheforeningen til, at medlemsvirksomheder også tager aktiv del i
World Cleanup Day.

– Vi vil meget gerne invitere vores medlemsvirksomheder til at være en del af World Cleanup Day i deres lokalområde, da det sender et stærkt signal om, at vi her i Danmark er en ansvarlig industri. Der er ingen tvivl om, at langt den største kilde til plast i havet er en totalt mangelfuld affaldshåndtering i mange asiatiske lande, men derfor giver det stadigvæk god mening at yde en ekstra indsats på vores breddegrader, siger Thomas Drustrup.

Hos Plastic Change – der som nævnt står for koordineringen af den danske indsats i forbindelse med World Cleanup Day – er der glæde over, at Plastindustrien er med som samarbejdspartner.

- Vi er rigtig glade for, at Plastindustrien og de mange medlemsvirksomheder er med til at bakke op om denne dag, hvor hele verden sætter fokus på et stigende miljøproblem. HOprydning løser jo ikke det reelle problem, men det viser behovet for at vi hurtigst muligt finder nye metoder til at undgå at affald - og ikke mindst plastik - ender i naturen og i sidste ende i havet, siger Henrik Beha Pedersen, der er miljøbiolog og grundlægger af Plastic Change.

Helt lavpraktisk er det op til den enkelte organisation/virksomhed at koordinere med sine frivillige/medarbejdere, hvor og hvordan der bliver ryddet op i naturen, men alle tilmeldte aktører vil på forhånd blive udstyret med en mindre oprydnings- og sorteringsguide.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078