23948sdkhjf

Nyt pantsystem får varm modtagelse

Torsdag præsenterede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen et nyt pantsystem, der indlemmer juice- og saftflasker af glas, metal og plast i den nuværende pantordning.

Det betyder 52 millioner ekstra enheder gennem pantsluserne heraf cirka 6.000 tons plastik.

Fra branchen hilses det nye pantsystem velkomment.

Dansk Retursystem
- I Danmark har vi et af verdens allerbedste returpantsystemer for flasker og dåser. Det er i international sammenhæng unikt, at vi kan indsamle mere end 90 procent af emballagen og bruge den igen til nye produkter. Udvidelsen af pantsystemet er logisk, for det bringer flere produkter ind i et meget velfungerende cirkulærtkredsløb”, siger administrerende direktør i Dansk Retursystem Lars Krejberg Petersen og tilføjer.

- Vi glæder os til at tage imod de nye medlemmer i pantfamilien.

Dansk Affaldsforening
Også i Dansk Affaldsforening klapper man i hænderne. Her man længe stillet sig uforstående overfor, at nogle flasketyper var inkluderet i pantsystemet, mens andre stod uden for.

- Vi skal bruge pantsystemet så meget som muligt, hvis vi skal give den cirkulære økonomi fuld skrald. Det er et meget effektivt system, der både sikrer, at flasker og dåser kan blive til nye fødevareemballager og ikke ender i naturen eller i skraldespande på gader og stræder. Dansk Affaldsforening har arbejdet for denne udvidelse i lang tid, og derfor er vi meget tilfredse med regeringens melding, siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening.

Læs detailbranchens reaktioner her.

Plastindustrien
Hos brancheorganisationen Plastindustrien glæder man sig også over det nye tiltag.

– Det er rigtig positivt, at beslutningen om at udvide pantsystemet er truffet på baggrund af solid viden om, hvad der faktisk er bedst for miljø og klima, siger Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk. 

Selvom der altså overordnet er ros til udvidelsen af pantsystemt fra den danske plastindustri, så understreger Christina Busk, at det ikke kan stå alene. Der er også massivt behov for at se på indretningen af det danske affaldssystem, hvis plastgenanvendelsen virkelig skal boostes.

– Supermarkeder og købmænd er i bund og grund ikke egnede til at fungere som store affaldscentraler. Derfor ser jeg desværre også udvidelsen som et lidt trist symptom på, at vi endnu ikke er lykkes med at indrette vores affaldshåndtering optimalt, siger Christina Busk og tilføjer

– Pant kan være et fint supplement, men det er langt fra nok, og der en grænse for hvor længe vi kan blive ved med at bygge ovenpå det eksisterende system. Skal vi blive endnu bedre til genanvendelse, så kræver det også en mere ensartet affaldssortering på tværs af kommunegrænser med fokus på kvalitet i plasten, og at private virksomheder får bedre adgang til husholdningsaffaldet, som kommunerne i dag har monopol på.

Den nye pantordning træder i kraft pr. 1. januar 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297