23948sdkhjf

Mere lagerplads skal sikre væksten

Ringsted-virksomhed regner med at hente de næste 20 procents fremgang på mere plads og bedre flow.

Den danske afdeling af den tyske producent af teknisk plast Ensingers har vokset sig ud af deres gamle fabrikslokaler og starter i dag et nyt kapitel i et større domicil.

Flytningen har varet hele sidste uge, men i dag starter leverancerne ud af Huginvej i Ringsted, fortæller administrerende direktør i Ensigers afdeling i Ringsted Claus Grove.

- Vi flytter i lokaler der er dobbelt så store, som dem vi kommer fra. Den nye plads giver os mulighed for at skabe et helt andet flow, der nok kan skaffe os de næste 20 procents vækst, fortæller han.

Flyttet rundt
Den trange plads på den gamle matrikel har medført en del dobbeltarbejde, fordi medarbejderne har skulle flytte rundt på varer i mangel på bedre plads, fortæller Claus Grove.

- De dage, hvor der er travlt er der varer over alt, og det er langt fra optimalt at flytte rundt på varer hele tiden for at komme til. Den nye plads kan bedre understøtte vores dag-til-dag levering, og det kommer til at have en stor betydning for vores vækst, fortæller Claus Grove.

Den nye plads betyder ikke alene mere arbejdsrum, den betyder også, at en der bliver plads til en plasttype mere til varesortimentet.

- Vi oplever at mange af vores kunder efterspørger PP, så det skal vi til have af have mere af på lageret, siger han.

Flytning i pendulfart
Flytningen foregår over to kilometer inden for Ringsteds bygrænse, men den korte afstand til trods, er det stadig en sej proces.

- Vi skal flytte 148 tons materialer, så vi har lastbiler kørende i pendulfart mellem de to adresser. Vi har lukket produktionen i uge 25 for at dedikere os helt til flytningen, men mandag begynder vi at sende varer ud igen, siger han.

Virksomheden er en del af tyske Ensiger, der har hovedsæde nær Stuttgart og producerer termoplast primært til fødevare- og medicosektoren.

Afdelingen i Ringsted er lager og levering, men skærer også plasten i kundetilpassede løsninger. I alt sender virksomheden 600 ton produkter ud hvert år.

Leveringerne fra det nye domicil begynder i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1