23948sdkhjf

Nye Volvoer i genbrugsplast

Tæpper og sæder består blandt andet af gamle fiskenet og PET-flasker.

Bilproducenten Volvo har netop præsenteret en specialbygget udgave af sin XC60 T8 plug-in hybrid SUV.

Den er magen til den eksisterende model, men adskillige plastkomponenter er erstattet med tilsvarende komponenter, der indeholder genbrugsmaterialer.

Midterkonsollen i den nye model er udført i fornybare fibre og plastik fra kasserede fiskenet og maritime reb.

På gulvet indeholder tæpperne fibre, der stammer fra PET plastikflasker, og en bomuldsblanding, der er baseret på kasserede rester fra tekstilindustrien.

Også i sæderne indgår PET fibre fra plastikflasker, ligesom brugte bilsæder fra gamle Volvo’er er anvendt til at skabe det lydabsorberende materiale under bilens motorhjelm.

- At tage hensyn til miljøet er en af Volvo’s kerneværdier, og vi vil fortsætte med at finde nye måder at gøre det på. Det er denne bil og vores ambition om at genanvende plastik eksempler på, siger Håkan Samuelsson, der er direktør og koncernchef i Volvo Cars i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062