23948sdkhjf

Lego er der, man helst vil arbejde

Ifølge ny image-undersøgelse har Lego ingen problemer med at rekruttere.

Erhvervslivet kæmper en daglig kamp for at finde kvalificerede medarbejdere.

Fakta:

  • BrandIndex er en daglig tracking af mulige medarbejderes opfattelse af mere end 300 brands. 
  • Det er kendte firmaer med kendte varemærker, der sidder fast i målgruppens hukommelse.

Og antallet af ledige i den kategori er branche for branche ved at blive forsvindende lille. Så nu arbejder ledelsen på at fastholde, de medarbejdere man har og på at gøre sig attraktiv for andre virksomheders ansatte. 

Og her er virksomhedens omdømme helt afgørende. 

Ifølge Yougovs BrandIndex ligger Lego højest på listen over virksomheder, der bliver vurderet mest positivt ud fra deres brand.

En af parametrene er omdømme, som måler, i hvilken grad danskerne ville være stolte eller flove over at arbejde for et varemærke, og her ligger klods-fabrikanten altså helt i top i følge den seneste undersøgelse. 

Der er langt ned til nr. 2 på listen, Mercedes-Benz, som har en score på 36,6.

Men bilbranchen sætter solide dækaftryk på årets omdømme-liste. Ud over Mercedes-Benz er både Audi, BMW og Tesla med i top 10.

Ud over Lego er der et andet dansk klenodie i toppen over varemærker, som danskerne ville være stolte over at arbejde for, nemlig Bang & Olufsen, som får en 3. plads med en score på 35,2.  Derudover er danske varemærker som Københavns Lufthavne, SAS og Anthon Berg med på listen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25