23948sdkhjf

Efter rapport: Samsø dropper udfasning af plastikposer

Samsø vil se efter andre løsninger end bomuldsnet.

Efter rapporten fra DTU Miljø landede sidste uge, har Samsø skippet deres ambition om at udfase plastikposser. 

Formand for teknik- og miljøudvalget på Samsø Michael Kristensen mener ikke at projektet er så aktuelt længere, efter rapporten har vist, at plastposer er mere miljøvenlige end alternativer i papir og stof.

- Det ligger nok ikke lige for, siger han til DR Østjylland.

Øen havde ellers sidste år besluttet at forsøge at fjerne plastikposer fra deres detailhandel. 

Stofposer belaster naturen, fordi bomuldsproduktion forurener meget, og et økologisk bomuldsnet skal derfor genbruges 20.000 gange for at være bedre for miljøet end plasticposer, fremgår det af rapporten.

Overvejer næste træk
Det ændrer dog ikke på, at øen stadig har et problem med plastposer, der flyder i naturen.

- Der ligger rigtig mange plastikposer rundt omkring ved strande og grøfter. Det er vigtigt at få en dialog om, siger han.

Samsø Kommune har fået 50.000 kroner fra energiselskabet NRGI til den grønne omstilling.

- Det kan være, at vi skal skifte til andet end bomuld. Det kan være plantefibre eller genbrugsmaterialer, som ikke har det miljømæssige aftryk som bomuld har, siger Michael Kristensen til DR Østjylland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078