23948sdkhjf

Lego vil lave klodser af sukkerrør​

​Lego er klar med sine første bæredygtige legoklodser, som skal laves af sukkerrør

For første gang i virksomhedens historie vil Lego sende bæredygtige byggeklodser på markedet.

De nye klodser er lavet af polyethylen, som er produceret af ethanol fra sukkerrør. Klodserne kan derfor genanvendes mange gange og belaster heller ikke miljøet i samme grad som konventionel plast, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Lanceringen er en del Lego-gruppens mål om at benytte bærdygtige materialer i kerneprodukter og indpakning inden 2030. Produktionen af klodserne er allerede begyndt, og klodserne vil være at finde i Legos kasser i løbet af 2018.

Der er tale om en mindre del af Legos produkter, som overgår til bæredygtig produktion - ifølge pressemeddelelsen mellem 1 og 2 procent. Det vil især være ’blødere’ elementer - eksempelvis træer, buske og blade.

- I Lego-gruppen vil vi gerne efterlade et positivt aftryk på verden omkring os, og vi arbejder hårdt på at lave fantastisk legetøj til børn af bæredygtige materialer (...) Det her er et stort første skridt mod vores ambitiøse mål om at lave alle legoklodser af bæredygtige materialer, siger Tim Brooks, vicedirektør for "Environmental Responsibility" hos Lego-gruppen.

Lego garanterer, at brikker og elementer af det nye materiale har samme holdbarhed og anvendelighed som det traditionelle Lego.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094