23948sdkhjf

Minister efterlyser input til plasthandlingsplan

Esben Lunde Larsen vil gerne høre fra dig.

I en ny opfordring til borgerne efterlyser Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen svar på, hvad den kommende nationale plasthandlingsplan skal indeholde.

Danskerne har mulighed for at komme med gode bud på, hvilke områder den kommende handlingsplan skal se på. Det skal styrke indsatsen mod de miljømæssige udfordringer forbundet med plast, skriver Miljø- og fødevareministeriet på deres hjememside.

Buddene kan sendes ind på høringsportalen: www.mfvm.dk/miljoe/den-nationale-plasthandlingsplan

- Jeg håber, at vi får rigtig mange gode bud fra danskerne om, hvordan vi i fællesskab kan løse miljøudfordringen fra plast og blive bedre til at genanvende endnu mere plast, siger Esben Lunde Larsen.

-  Plast er noget vi alle er i daglig kontakt med, og derfor er det vigtigt at få gode forslag fra både borgere, virksomheder, foreninger og andre, der kan bidrage til arbejdet med plasthandlingsplanen.

Buddene vil blive vurderet og indgå i et katalog, som bliver brugt til inspiration i arbejdet med den kommende plasthandlingsplan.

Sidste frist for at tippe ministeren er 28. februar 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11