23948sdkhjf

Den gode ide, der er svær at sælge

Indbygget feature i emballagen skal gavne genanvendelsen og reducere madspild. Men ideen er svær at få ud over rampen.

- Alle jeg taler med siger, at det her er en god ide.  Det være sig både Miljø-og Fødevareministeriet, Plastindustrien og Dansk Affald. Men selvom industrien gerne vil være med til, at emballagen kan genanvendes, må det ikke koster penge, siger Kaj Petersen.

Den pensionerede ejendomsmægler fra Sydals har udviklet en såkaldt spindelskraber, der integreres i emballage. I takt med at indholdet bruges i eksempelvis en bøtte remoulade, presses det resterende indhold op ad, så det er nemmere at få ud til det sidste, og det sikrer at emballagen er renere efter brug, så den kan genanvendes.

- Jeg læste et sted, at der er 21 procent tilbage i bøtten, når en remoulade kasseres. 12 procent i yoghurt og 12 procent i shampoo, og de mængder gør, at emballagen er besværlig at genanvende, fordi de skal igennem omfattende rensning. Det må vi kunne gøre bedre, siger Kaj Petersen.

Med spindelskraberen bliver resterne i bøtten holdt på et absolut minimum og sparer samtidig ressourcekrævende rengøring, når emballagen skal gøres klar til genanvendelse. 

Sådan virker spindelskraberen:
Ingen prisændring
Kaj Petersen har forsøgt at sælge sin ide om spindelskraberen til en af landet største discountsupermarkedskæder, men de vil ikke være med, når det koster penge.

Svaret herfra, var at forbrugerne ikke vil give 12 kroner for en remoulade som i dag koster 10 kroner. Det kan være svært at forstå, at man ikke vil hæve prisen et par kroner, når man kan skåne miljøet og få mere ud af emballagen, siger Kaj Petersen.

Prototype ud af træsko
Ideen til spindelskraberen kom til verden på Kaj Petersens bryggersbord efter endnu en frokost, hvor Fru Petersen havde hamret en bøtte remoulade ned i bordkanten for at få den sidste rest ud.

Og den motivation fik den pensionerede ejendomsmægler ud i bryggerset med den tomme remouladebøtte og i gang med ideudviklingen. Første prototype blev fremstillet af en pind og noget læder fra Kaj Petersens træsko, og efter nu knap tre år ligge er den endelige to prototype klar i hjemmet på Sydals.

Søger patent
Aktuelt er der godkendt brugsmodel og nu søges der patent beskyttelse på prototypen ved Patent- og Varemærkestyrelsen.

- Næste skridt er at få en virksomhed til at gå med ind i projektet for at få skraberen masseproduceret, for at få til skud fra puljen om madspild. Det ville også være en blåstempling af produktet og forhåbentligt give det lidt vind i sejlene, siger Kaj Petersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078