23948sdkhjf

10 millioner kroner til bekæmpelse af havplast

Velux og Villum fondene svinger tegnebogen over Plastic Change.

Velux Fonden og Villum Fonden har doneret 10,4 millioner kroner til Plastic Changes arbejde med at bekæmpe plast i havet. Det oplyser Plastic Change i en pressemeddelelse.

Pengene skal bruges til arbejdet med at skabe opmærksomhed om plastikspild og bidrage med ideer og løsninger, der skal forhindre, at plastik ender i havet, oplyser foreningen.

Plastic Change har på kort tid fået sat plastikaffald i havet på dagsordenen hos befolkningen, politikere og i virksomheder. Det er imponerende, og vi er glade for, at vi kan være med til at bakke op om de nye tiltag og løsninger, som Plastic Change sætter i søen for at afhjælpe et voksende miljøproblem, udtaler Mikkel Klougart, programansvarlig for miljøprogrammet hos Velux Fonden og Villum Finden.

Sikrer fundament
Stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, glæder sig over donationen, der vil give organisationen fast grund under fødderne de næste fem år.

- Med den markante bevilling fra de to fonde får Plastic Change den styrke og rygrad, der gør, at vi kan engagere befolkninger og politikerne, så vi sammen kan påvirke industrien til at tage ansvar for, at produktionen ikke ødelægger kloden og dens ressourcer. Et ansvar der blandt andet omfatter design af genbrugelige produkter i den gryende cirkulære økonomi, siger Henrik Beha Pedersen.

Plastic Change blev grundlagt i 2014 og er de første år blevet drevet af en gruppe frivillige ildsjæle. Samarbejdet med Velux Fonden og Villum Fonden vil gøre det muligt at motivere og engagere endnu flere ildsjæle i kampen mod plastikspild og styrke kompetencerne, så organisationen kan nå længere ud med en endnu større effekt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079