23948sdkhjf

Ny direktør hos Böttcher Teknisk Gummi

Den tidligere ejer Keld Sund Nielsen er nu fortid hos Böttcher Teknisk Gummi. Han solgte i 2014 sin virksomhed til den tyske Böttcher-koncern, og har siden dengang været administrerende direktør hos Horsens-virksomheden.

Nu overtager 49-årige Michael Stidsen rorpinden. Han har været teknisk salgschef hos virksomheden siden 2010, og det bliver hans opgave at udvikle Horsens-virksomheden i de kommende år.

- Vi indgår i et stort netværk, som åbner mulighed for at øge eksporten af tekniske valseløsninger til industrien via søsterselskaber i udlandet. Vi er en del af verdens største gummivalseproducent, og det giver mulighed for at finde nye og bedre løsninger til eksisterende kunder. Derudover har vi som mål at udvikle os på det grafiske marked, siger Michael Stidsen.

Originalartikel: http://hsfo.dk/erhverv/Horsens-virksomhed-skifter-ud-i-ledelsen/artikel/125332

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093