23948sdkhjf

Fakuma 2017: Engel viser iQ clamp control til duo-maskiner

Ensartet kvalitet ved produktion af komponenter med stor overflade - mød Engel i Hal A5.

iQ clamp control anvendes over hele verden til automatisk lukkekraftoptimering på sprøjtestøbemaskiner med elektriske lukkeenheder.
I forbindelse med Fakuma 2017 udvider Engel Austria anvendelsesområdet til også at omfatte hydrauliske maskiner i duo-serien.

Der er især et stort potentiale i det intelligente assistentsystem, når det gælder øget produktionskvalitet ved fremstilling af sprøjtestøbedele med stor overflade.

"Selv de mindste detaljer som værktøjspulsering kan påvirke produktionskvaliteten markant. Ved værktøjspulseringen ophæver smeltens sprøjtetryk midlertidigt sammenpresningen af sprøjtestøbeværktøjet på grund af lukkekraften. Resultatet er helt små bevægelser af værktøjshalvdelene fra flere tusinddele til få hundredele millimeter, som kan føre til defekte emner," ," skriver Engel i en pressemeddelelse.

For eksempel forhindrer en for lille værktøjspulsering på grund af for høj lukkekraft tilstrækkelig værktøjsudluftning, hvilket fører til brændemærker. Til gengæld medfører for stor værktøjspulsering, dvs. for lille lukkekraft, overfyldte hulrum og dermed synlige revner.

Intelligent optimering af lukkekraften
Tidligere var det kun muligt at optimere lukkekraften manuelt. De anvendte målemetoder gav kun subjektive udsagn og stillede krav om stor erfaring.

- Mange sprøjtestøbere arbejder derfor generelt med den maksimalt mulige lukkekraft, fremhæver Bernhard Lettner, produktansvarlig for ENGEL duo-maskinerne.

- Det forhøjer ikke kun risikoen for defekte emner, men øger også værktøjsslitagen og skaber et unødigt højt energiforbrug på maskinen, siger han.

For ikke at miste effektivitetspotentialet, som har betydning for konkurrencedygtigheden, har ENGEL med iQ clamp control udviklet en software, der på basis af værktøjspulseringen beregner den optimale lukkekraft ved hjælp af et tryk på en knap. Det sparer i mange tilfælde tid ved seriestart.

Mød Engel  på Fakuma 2017 i hal A5, stand 5204.

inject 4.0 baner vejen for smart factory

Det foranstillede "iQ" betegner Engels intelligente assistentsystemer i styringen af sprøjtestøbemaskinen, som understøtter de plastforarbejdende virksomheder i at øge produktivitet, effektivitet og kvalitet i produktionen, uden at maskinoperatøren er nødt til at tilegne sig specialviden.
De udgør en væsentlig bestanddel i smart factory, der kontinuerligt optimerer sig selv og afspejler formålet med den fjerde industrielle revolution. Andre assistentsystemer i denne produktfamilie er iQ weight control og iQ flow control.

Med inject 4.0 tilbyder ENGEL allerede i dag et omfattende sortiment af avancerede produkter og løsninger til digitalisering og sammenkædning af produktionsprocesserne, som konstant videreudvikles. På Fakuma 2017 fra 17. til 21. oktober i Friedrichshafen præsenterer ENGEL potentialet i de intelligente assistentsystemer i samspil med andre inject 4.0-produkter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282