Salling Autogenbrug i Skive har i flere år arbejdet på at få flere materialer ud af udtjente biler, inden karrosserierne sendes gennem shredderen.
Nu bliver erfaringerne bragt ind i EU-projektet Cirkularitet i autobranchen, hvor Salling Autogenbrug er partner. Det EU-støttede projekt har et samlet budget på 55 millioner kroner og skal brede arbejdet ud til flere autogenbrugere og udvikle løsninger i større skala.