Danske produktionsvirksomheder er kommet længere med den grønne omstilling på flere områder. Men samtidig er manglende efterspørgsel efter grønne løsninger blevet en større hindring for virksomhederne.
Det viser en ny analyse fra DI Produktion, som Epinion har gennemført blandt 690 danske produktionsvirksomheder. Undersøgelsen følger op på en tilsvarende måling fra 2024 og omfatter blandt andet plast-, metal-, maskin-, fødevare- og medicinalindustrien.