Den nye regerings udspil rummer markante forbedringer af virksomhedernes rammevilkår, men mangler klarhed om finansiering og gennemførelse. Det vurderer Dansk Industri (DI), der både roser skattelettelser og advarer mod politisk usikkerhed.
- Vi må aldrig tage Danmarks velstand for givet, og derfor er det godt for vores samfund, at den nye regering har fremlagt et regeringsgrundlag med væsentlige velstandsmål, færre byrder, et øget arbejdsbud på 35.000 og en styrkelse af vores konkurrencekraft. Det gælder ikke mindst en nedsættelse af selskabsskatten til 19 procent, der vil styrke virksomhederne, og en fjernelse af toptopskatten, så vi kan tiltrække de dygtigste (lønmodtagere) specialister, siger Lars Sandahl Sørensen. adm. direktør i DI i en pressemeddelelse.