23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Hydra-Teknik er klar til flere opgaver med nyt værksted

Virksomheden Hydra-Teknik har i snart 10 år kørt hydraulikservice ude hos kunderne i industri, offshore og marine. Nu er et nyt værksted på Thyborøn Havn klar til at løfte flere opgaver inhouse – hurtigere, billigere og med plads til større ambitioner.

Hydraulik fejler sjældent på belejlige tidspunkter. For kunder inden for marine, offshore og industriens verden kan nedetid have store konsekvenser, både økonomisk og logistisk. Derfor er man afhængig af hurtig og pålidelig service og vedligehold af systemerne, og det er netop, hvad virksomheden Hydra-Teknik leverer. Siden starten i 2017 er virksomheden vokset støt, og i foråret 2025 åbnede man et nyt værksted på Thyborøn Havn.

"Indtil nu har vi primært udført opgaver ude hos kunderne, men der kan være mange fordele ved at tage arbejdet ind på vores eget værksted," siger medstifter og adm. direktør, Thomas Andreasen.

Vi lever af glade kunder og vil gerne have, at deres anlæg holder så længe som muligt.

Direktør og medejer Thomas Andreasen

Værksted som del af vækstplan

På værkstedet arbejder Hydra-Teknik nu med hele spektret inden for hydraulik: opbygning og ombygning af systemer, reparation og renovering af hydrauliske og mekaniske enheder, slangeproduktion, trykprøvning, fejlfinding og optimering. Samtidig sikrer servicebiler og mobile værksteder i 10- og 20-fods containere, at man stadig kan rykke ud til kunder i både ind- og udland, når opgaven kræver det.

Det nye værksted er dog ikke blot et spørgsmål om mere plads. Det er en del af en ambitiøs vækstplan for Hydra-Teknik, der med nyt værksted, udvidet ejerkreds og en ny femårsplan sigter Hydra-Teknik mod at doble medarbejderstaben til 22-25 ansatte inden 2030.

Værkstedet gør opgaverne billigere

En af fordelene ved det nye værksted er mere konkurrencedygtige priser, forklarer Thomas Andreasen: “Når udstyr tidligere skulle serviceres ude i marken, kom overnatning, kost og transport oveni arbejdstimerne. Nu kan en stor del af de samme opgaver løses på værkstedet til lavere omkostninger.”

Et konkret eksempel er en hydraulisk mandskabskurv fra en borerig, der blev skilt ad, totalrenoveret og leveret tilbage som ny – en opgave der varede 1.000 timer, men ville have kostet meget mere tid i marken.

"Tanken med værkstedet har fra starten af været at blive mere effektiv. Der er også ofte meget forberedelsesarbejde til opgaverne, og det er langt nemmere at håndtere på værkstedet," siger Thomas Andreasen.

Ren olie forlænger levetiden

I forbindelse med åbningen af værkstedet er Hydra-Teknik desuden blevet eneforhandler af GreenOil Standard til industrien i Danmark – et dansk filtreringssystem, der renser hydraulikolie og smøreolie og dermed forlænger levetiden på komponenter og reducerer driftsstop.

"Det kræver en lille investering, men gevinsten er stor på sigt. Vi kan lave ROI-beregninger, så kunderne selv kan se det. Vi lever af glade kunder og vil gerne have, at deres anlæg holder så længe som muligt, og det kan GreenOil Standards filtre hjælpe med," siger Thomas Andreasen.

FAKTA: Hydra-Teknik ApS

Hydra-Teknik ApS er grundlagt i 2017 med hjemsted på Thyborøn Havn. Virksomheden udfører hydraulikservice til marine-, offshore- og industrikunder i Danmark og internationalt og er certificeret af Søfartsstyrelsen til kraneftersyn.

Se mere på www.hydra-teknik.dk

Kilde: Hydra-Teknik

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.406|