Tonsvis af brugte fiskenet blev mandag pakket i store trækasser på kajen i Nexø med kurs mod Ukraine. Her skal nettene indgå som en del af den civile beskyttelse i krigen.
Nettene doneres af Klaus Hjorth Hansen fra Nexø Vodbinderi, der sammen med en lokal samarbejdspartner har bygget kasserne og klargjort garnene til afsendelse. Ifølge vodbinderiet kan hver kasse rumme op mod tre et halvt ton net, som ellers stod ubrugte hen efter fiskeriets tilbagegang på Bornholm.