23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Direktør efter bud fra Kina: Vi er til salg hver eneste dag

Bestyrelsen i Asetek har accepteret et opkøbstilbud fra kinesiske Chunqiu
Annonce

Nordjyske Asetek kan være på vej på kinesiske hænder. Industrikoncernen Chunqiu har nemlig lagt et kontant bud, der værdisætter virksomheden fra Svenstrup til omkring 547 millioner kroner.

Buddet svarer til 1,72 kroner per aktie, hvilket er mere end dobbelt så meget som kursen blot dagen før handlen blev offentliggjort.

Annonce

- Som børsnoteret virksomhed er man principielt til salg hver eneste dag. Det er aktionærerne, der bestemmer, og bestyrelsen kan kun anbefale et salg eller lade være. Prisen er mere end dobbelt op, så buddets størrelse gør, at bestyrelsen sagde ja, siger André Sloth Eriksen, administrerende direktør i Asetek.

Chunqiu, der har hovedsæde i byen Kunshan, er en kinesisk industrivirksomhed med 6000 ansatte, der designer og producerer præcisionskomponenter til elektronikbranchen. Virksomheden fungerer primært som underleverandør til globale tech- og elektronikproducenter og er specialiseret i avanceret metal- og plastforarbejdning samt præcisionsstøbning.

Annonce

Ifølge André Sloth Eriksen er der et oplagt match mellem kineserne og hans egen nordjyske virksomhed.

- De leverer til IT-industrien og har mange fælles kunder med os. De leverer ikke vandkøling i dag, så opkøbet er en udvidelse af deres område, men de har i ti år leveret blandt andet mekaniske komponenter til vandkøling i datacentre, siger han.

De senere år har Asetek været igennem et større uvejr med udskiftninger i ledelse og røde tal på bundlinjen, men dette til trods mener André Sloth Eriksen at Chunqiu har gjort en rigtig god handel, selvom købsprisen er over en halv milliard.

Annonce

I 2024 nåede omsætningen op på cirka 350 millioner kroner mod omkring 510 millioner kroner året før, et fald på godt 31 procent, svarende til ca. 160 millioner kroner.

- Vi har været igennem et par hårde år, men er stærkt på vej tilbage, så prisen er lavere, end den ville være om et år. Handlen og prisen vidner om godt købmandsskab, og begge parter er tilfredse som en god handel bør være, siger han.

Samtidig slår hans fast, at hverken hovedsæde, medarbejderstab eller ledelsen skiftes ud som følge af opkøbet. Dog vil ikke alt forblive, som det er i dag.

Annonce

- Vi skal styrke vores udviklingsafdeling, og derfor bliver der snarere brug for flere medarbejdere. For den enkelte vil hverdagen dog i praksis ændre sig meget lidt, siger André Sloth Eriksen.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|