Efter regeringens justeringer af rammerne for producentansvaret, sænker Emballageretur nu priserne på emballage med op til 34 procent. Samtidig bliver det populære værktøj Prisberegneren gratis tilgængeligt for alle – uanset medlemskab.
Det oplyser Emballageretur i en pressemeddelelse.
- Som non-profit er det ikke Emballagereturs opgave at tjene på producentansvaret. Vores opgave er at skabe de bedste vilkår for vores medlemsvirksomheder. Vi sænker priserne og giver dermed vores medlemmer konkurrencedygtige priser og en reel økonomisk fordel samtidig med, at vi sikrer en ansvarlig håndtering af emballageaffaldet, siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Emballageretur.